HostedCMS Help | CMS & Shop

Dansk English

Varefilter

Varefilter er et modul der gør det muligt for dine kunder at lave mere præcise søgninger når de handler på din webshop. Ved at bruge et varefilter på din webshop gør du det nemt for dine kunder at finde lige præcis den vare de er ude efter uden at de skal gennemse hver eneste produktkategori og specifikke vare for at finde frem til den vare de ønsker. F.eks. giver det kunderne mulighed for at søge efter størrelsen ”medium” eller en maks pris, allerede i produktlisten.

I dette afsnit vil vi gennemgå hvordan du opsætter dit varefilter, og hvordan det så vil komme til at se ud på din webshop.
 

  1. Vi skal ind under KONTROLPANEL > SHOP INDSTILLINGER, her vælger vi fanebladet VAREFILTER, vi kommer herefter til nedenstående side.

     
    Som man kan se er alle felter udvisket, og varefilteret er ikke aktivt endnu.

  2. Tryk i ”Aktiver varefilter” boksen.

  3. Nu ser siden således ud.


  4. Varefilteret er nu aktivt, og de enkelte felter fortæller hvilke muligheder vores kunder får i deres søgning, dette er beskrevet nedenfor. Samtidig kan man her vælge om felterne skal vises som checkbokse eller i en dropdown menu. Checkbokse giver muligheden for brugerne at vælge flere filtrerings muligheder samtidigt, mens en dropdown menu begrænser brugerne til til én filtrering af gangen.Den sidste mulighed er at feltet skal være skjult, er dette valgt vil muligheden naturligvis ikke være synlig for brugerne.

    Pris: Dette giver kunderne mulighed for at bestemme indenfor hvilken pris ramme de vil søge, systemet genererer automatisk en ”slider” der går fra det billigste produkt til det dyreste. Denne vil altid opdatere priserne ud fra de andre søgekriterier kunden har angivet.

    Nye produkter: Her får kunderne mulighed for kun at se de nyeste produkter i webshoppen, ”Nye produkter” er produkter der er blevet tilføjet indenfor den sidste måned.

    Udsalgsprodukter: Her kan kunderne vælge kun at se de varer som har en nedsat pris på webshoppen.

    Brands: Hvis webshoppen er optimeret til også at vise brands/producenter på varerne, kan kunderne vælge kun at se varer fra en specifik producent.

    Kategorier: Dette giver kunderne mulighed for at kunne se produkter indenfor en bestemt produktkategori, denne er som standard ikke slået til.

    Udvidet produktdata: Her kan du bestemme hvilke udvidet produktdata, som du vil give kunderne mulighed for at vælge imellem.

    Varianter: Her kan du bestemme hvilke varianter, som du vil give kunderne mulighed for at vælge imellem

  5. I punkterne Udvidet produktdata og Varianter vil der typisk være mange forskellige valgmuligheder, og det er op til dig at bestemme hvilke der skal være mulige for kunden at vælge og hvilke der ikke skal.
    For eksempel: Vil du vælge flere varianter skal du holde CTRL knappen nede alt imens du med venstre museknap trykker på de varianter du gerne vil have med.  Det samme gør sig naturligvis gældende for udvidet produktdata.

  6. Når alt er som du ønsker trykker du på ”Gem” knappen, herefter er varefilteret klar til brug på din webshop. Nedenfor kan du se et billede af hvordan det eventuelt kunne se ud.