HostedCMS Help | CMS & Shop

Dansk English

3.9.1. Design

Første gang du åbner en ny Formular side, vil den åbne i et blankt Design område. Her har du enten mulighed for at vælge en template, eller designe en formular fra bunden. Du finder de forskellige templates i det mørke område foroven. Der vil være templates indbygget i systemet, samt mulighed for selv at gemme en template. Ved at klikke på en template, vil den blive hentet frem, og din formular vil blive designet med udgangspunkt i den. 


Hvis du derimod ønsker at starte fra bunden, skal du blot klikke på ”Skjul templates” og derefter begynde at designe din formular. Hertil skal du bruge elementerne i venstre side, som kan trækkes ind i design området. F.eks. kan du trække en ”Fast tekst” ind i design området, hvorefter en boks åbner. Her kan du indtaste en tekst, som beskriver din formular. Klik gem for at gemme elementet. Herefter kan du trække bruger input bokse ind, f.eks. en dropdown hvor kunden skal vælge mellem forskellige valgmuligheder. 


Hvis du ønsker at sortere de forskellige elementer i design området, skal du blot holde musen over elementet hvorefter musen skifter til et flytte ikon. Herefter skal du hive i elementet med musen, så den flyttes over eller under de andre elementer.


Når du ønsker at redigere eller slette et element, skal du blot holde musen over elementet i design området, og to ikoner vil vise sig i højre side. Ved redigér vil boksen komme frem igen og du kan redigere elementet. Ved slet vil elementet blive fjernet fra design området.


Alle ændringer som foretages i Design området vil blive gemt med det samme. Der er derfor ikke mulighed for at klikke Gem. Du har derimod mulighed for at klikke Gem som template, hvilket gemmer din skabelon som en ny template. De templates du gemmer, kan bruges på tværs af sider. Foroven kan du altid slette dine templates, dog ikke dem som er standard i systemet.