Hvad er en browser?
En browser er det program på din computer, som du bruger til at gå på internettet med. På en PC vil Internet Explorer typisk være installeret, mens på Apple bruger programmet Safari. Der findes også andre browsere, som du gratis kan downloade fra internettet. De fire største browsere er Internet Explorer, Firefox, Safari og Chrome. HostedCMS virker i alle fire browsere.

Hvilken browser skal du vælge?
HostedCMS er optimeret til alle fire browsere (se hvilke ovenfor). Vi har dog selv en favorit, Firefox, som er hurtig og stabil. Derfor anbefaler vi også, at du benytter den i dit arbejde med HostedCMS. Firefox kan downloades gratis og virker både på MAC og PC.
Hold din browser opdateret
Uanset hvilken browser du vælger, er det vigtigt at holde den opdateret. Browserne bliver opdateret flere gange årligt, så den lever op til nye web- og sikkerhedsstandarder. En opgradering vil også kunne mærkes på hastigheden, især i et javascript baseret administrationssystem som HostedCMS.
De nye browsere åbner samtidig op for ny teknologi, som HostedCMS kan benytte i sin udvikling. Vi er derfor nødt til at trække en streg i sandet, da det er meget omstændigt at udvikle til alle versioner, på alle fire browsere. HostedCMS følger toneangivende virksomheder i branchen, bl.a. Google, til at vurdere hvor grænsen skal sættes.
Kravene hos HostedCMS er:
Internet Explorer 8+, Mozilla Firefox 4+, Safari 4+ og Chrome 4+.