
Generelt
Listerne opdateres dynamisk. Det vil sige at søgninger, sideskift, og andre ændringer af listen ikke forårsager at browseren skal genindlæse siden. Dette medvirker generelt til en mere behagelig måde at arbejde på. Listerne viser som standard maksimalt 20 indgange. Hvis der er flere indgange i listen, er det muligt at bladre i listen via knapperne der findes øverst og nederst. Her vises også hvilken side der i øjeblikket er bladret om til. Det er muligt at vælge en hvilken som helst side, ved først at angive et tal i feltet og derefter trykke ENTER.Sortering
De fleste kolonner i listerne giver mulighed for at sortere efter kolonnen. Dette gøres ved at klikke på kolonnens titel. Klikkes der på titlen igen, vil der blive sorteret efter kolonnen i omvendt rækkefølge.Rækkefølge og bredde af kolonner
Ønsker du en anden rækkefølge på kolonnerne, skal du blot klikke på kolonnens navn, holde knappen nede og trække den over på den ønskede position, hvorefter du slipper knappen. Listen husker rækkefølgen på kolonnerne, så længe du tilgår administrationen fra samme browser.Visning og skjulning af kolonner
Det er muligt at skjule kolonner, som du ikke ønsker vist i listen. Hold musen over en kolonne og klik på det ikon der dukker op til højre i kolonnen. Vælg ’Columns’ i den menu der dukker op og fjern fluebenet ud fra de kolonner, som du ikke ønsker vist. Hvis du fortryder, kan du altid få vist kolonnerne igen ved at markere dem med flueben på samme vis.Søgning
Øverst til venstre i alle lister findes et søgefelt. Alt efter hvilken liste der er tale om, kan dette bruges til at finde frem til netop de liste-indgange du leder efter. I ordelisten i webshoppen kan der f.eks. søges efter ordrenummer og produkter i ordrene.Ekstra sorteringer
Nogle lister har ekstra muligheder for at udspecificere, hvilke indgange man ønsker at se. For eksempel har produktkataloget i webshoppen mulighed for at vise produkter, som ligger i bestemte kategorier eller som er tilknyttet en bestem producent. Disse ekstra tilvalg vælges via en dropdown-menu. Den kan benyttes på normal vis ved at klikke på ikonet til højre. Dette bringer en liste frem med f.eks. kategorier, hvor du kan vælge den ønskede kategori. En anden mulighed er at søge efter det ønskede kriterie ved at skrive i feltet, og vente et kort øjeblik. Dropdown-menuen vil nu vise de indgange, som matcher det søgekriterie der lige er skrevet, og du kan derefter vælge den indgang du søgte. Dette er en hurtig metode til at finde netop den indgang man søger, hvis dropdown-listen er lang.